Kontroversen om den grønne forsøgsordning og de store konsekvenser for kræftpatienter: “Vi oplever, at vi bliver taget som gidsler” 

En forsøgsordning skal gøre det muligt for læger at udskrive medicinsk cannabis lovligt til patienter. Manglende data på området gør dog forsøgsordningen ubrugelig ifølge flere kilder. Men hvorfor mangler der data, hvad er udfordringerne ved forsøgsordningen, og hvilke konsekvenser har det for kræftpatienter? 

Tekst og billeder af Rosalina Silke Krøyer og Vanessa Kjær

I 2022 får Erik Hansen konstateret kræft i mavesækken og spiserøret. Kemoterapien tager hårdt på Erik, da han både bliver ramt af kvalme og et vægttab på 21 kilo. Erik går af den grund til egen læge for at få hjælp til at håndtere bivirkningerne, samtidigt med at han opsøger alternative muligheder på nettet.

Erik oplevede ikke, at der var nogle konkrete medicinske metoder, der kunne lette hans symptomer, men på nettet falder han over muligheden for brug af cannabis til at lindre symptomerne.  

“Jeg havde hørt, at andre havde haft gavn af medicinsk cannabis til at stille den kvalme, der kan følge med kemoterapi,” fortæller Erik Hansen.  

Erik finder i sin søgen ud af, at der findes en forsøgsordning for medicinsk cannabis 

Forsøgsordningen skal give læger mulighed for at udskrive medicinsk cannabis til patienter, der kan have fordele ved brugen af dette. I 2022 bliver forsøgsordningen forlænget til 2025, da der ikke er nok data til at afgøre, hvorvidt medicinsk cannabis skal lovliggøres eller forblive ulovligt. 

Erik Hansen forklarer dog, at manglende energi og overskud gør, at han går i gang med processen om at blive del af forsøgsordningen. Han kan på nettet læse sig frem til, at det kan være svært at få udskrevet den medicinske cannabis. 

Erik opsøger derfor cannabis på det illegale marked.  

“Det giver mig mere overskud i min hverdag, når jeg ikke har det fysisk eller psykisk dårligt på grund af mit kræftforløb,” fortæller Erik Hansen.  

Hvis man spørger Erik Hansen, hvorvidt en lovliggørelse af medicinsk cannabis eller en nemmere proces for at blive en del af forsøgsordningen ville ændre på, hvorvidt han vil opsøge produktet på det illegale marked, svarer han ja.  

Erik er langt fra den eneste kræftpatient, der benytter sig af ulovlige cannabis-produkter i medicinsk henseende.  

“Det er sådan cirka 20 procent, altså hver femte kræftpatient, som bruger cannabis. Langt de fleste får det på illegal vis,” siger Peter Leutscher, forsker, klinisk professor og overlæge på Regionshospital Nordjylland. 

Nye studier viser, at 90 procent af de kræftpatienter, der bruger cannabis, køber det ulovligt. Det vil altså sige, at det kun er 10 procent af brugerne, der får det udskrevet hos lægen. Og det kan have konsekvenser for patientsikkerheden, da ulovlige produkter ikke er testet eller reguleret. Patienterne kan derfor ikke være sikre på, hvad de indtager. 

“Problemet er for det første, at man ikke er sikker på, hvad man får. Man kan ikke engang være sikker på, at det er cannabis, hvor rent det er, eller hvilken effekt, det kommer til at have på kroppen,” siger Dorte Buchwald, forsker i kræftpatienter og palliativ behandling på Regionshospital Nordjylland. 

“Ikke noget vidundermiddel” 

Meget forskning tyder på, at cannabis kan bruges til at lindre smerter hos flere patientgrupper, herunder også kræftpatienter. Og ifølge Peter Leutscher virker det.  

“Vi har lavet et interviewstudie med kræftpatienter om smertelindrende effekt af cannabis. Det har en klar lindrende effekt. Det er ikke noget vidundermiddel, men for nogle patienter virker det godt,” siger Peter Leutscher. 

Selvom cannabis ikke er en mirakelkur mod kræft, bruges det stadig af mange kræftpatienter til lige netop smertelindring. Bruger man cannabis i samspil med konventionel medicin, har det vist sig at have gode resultater for mange patienter. 

“Når vi taler om at bruge cannabis, så er det i respekt for, at man selvfølgelig ikke skal lave om på de gældende retningslinjer for konventionel behandling af svære kræftsygdomsforløb. Vi ser cannabis som en mulig tilføjelse,” siger Peter Leutscher. 

Mange patienter er glade for cannabis som tillæg til konventionel medicin, og det betyder også, at de kan nedtrappe forbruget af andet medicin.  

“Det har vist sig, at mange af de patienter, der får cannabis som medicin, kan klare sig med væsentligt mindre morfin,” siger Peter Leutscher. 

Der er ikke nok data til at kunne sige, om den egentlige effekt er cannabis eller placebo. For at cannabis skal godkendes som medicin, skal det nemlig igennem en række randomiserede kliniske forsøg for at sikre sig, at det ikke er placeboeffekten, der får patienter til at tro, at det virker, hvilket er det største kritikpunkt fra læger og forskere om forsøgsordningen. 

“For at få data til at godkende cannabis som medicin skal man lave randomiserede kliniske studier. Det vil sige, at man har en aktiv arm og en placebo arm, og så ser man, om der er forskel på de to grupper,” siger Peter Leutsher. 

Har regeringen tænkt sig at legalisere produktet uden de nødvendige kliniske forsøg, kan Dorte Buchwald godt frygte, at det kommer til at have negative konsekvenser for de patienter, der bruger cannabis som medicin. 

“Det farlige ved legaliseringen af medicinsk cannabis kan være, at placeboeffekten forsvinder. Når folk skal kæmpe for at få fat i det, som de skal nu, så tror jeg, at der kan forekomme en effekt, der ikke er klinisk evidens for,” siger Dorte Buchwald. 

En omdiskuteret forsøgsordning 

Forsøgsordningen, som startede i 2018, er blevet diskuteret meget. Læger og forskere oplever, at de bliver ignoreret, og at den politiske beslutning er forhastet. Det kan der være flere grunde til, mener forsker Peter Leutscher og peger på økonomisk incitament som én af grundene. 

“Altså baggrunden for, at man lavede forsøgsordningen, er, at der var en voksende industri og interesse for cannabisprodukter. Det økonomiske incitament var det, der fik sat projektet i gang. Det kan ingen drage fordele af. Man har solgt skindet, før man har skudt bjørnen,” siger Peter Leutscher. 

Grunden til, at forsøgsordningen er så omdiskuteret, er, at læger og forskere advarede imod forsøgsordningen, før den blev stemt igennem. Der var ikke nok data til, at de turde udskrive cannabis som medicin til patienterne. Forsøgsordningen blev også sat i gang uden en behandlingsvejledning til lægerne, og de var overladt til sig selv, når de skulle finde ud af, hvem der skulle behandles med det, og hvilken dosis patienterne skulle indtage. 

“Vi er jo drevet af en eller anden form for systematik i ting og strukturer. Så der skulle selvfølgelig have været en behandlingsvejledning,” siger Peter Leutscher. 

Ifølge almen praktiserende læge, Sara Pries, som ikke har benyttet sig af muligheden for at udskrive cannabis til patienter, er det bekymrende for læger, at der ikke er nogen form for sikkerhed, hvis de vælger at udskrive præparatet. 

“Skal jeg så udskrive noget, hvor jeg tager ansvaret for det, når jeg ikke ved, hvilke konsekvenser der vil være om 10 år? Du skal nok være sikker på, hvem der bliver peget fingre ad om 10 år, hvis det viser sig, at der er nogle uønskede bivirkninger,” siger Sara Pries. 

Det er et forskningsområde, der også er negligeret, fordi der tidligere har været svagt økonomisk incitament fra firmaerne til at investere i forskningen.  

“De her studier er ofte lavet på et svagt økonomisk grundlag, og det vil sige, at kvaliteten af studierne ikke altid er gode eller kan bruges til noget,” siger Peter Leutscher 

Sara Pries fortæller, at hun oplever en stor modstand blandt sine kollegaer.  

“Vi oplever, at vi bliver taget som gidsler. Nu kommer der en masse patienter med et ønske, fordi de politisk set er blevet lovet, at de selvfølgelig skal have adgang til det her præparat,” siger hun. 

Fremtidsudsigter 

Om legaliseringen af medicinsk cannabis bliver en realitet i 2025 er endnu uvist. Men for at det skal blive en realitet, skal der mere systematisk data, og det kræver blandt andet, at lægerne er mere trygge til at udskrive præparatet til deres patienter. 

Det kræver også en vis aftabuisering af cannabisprodukter, da forskningen på dette område stadig halter. 

“Flere læger og forskere går en stor bue udenom cannabisforskning, fordi det har et kedeligt ry og bliver brugt rekreativt. Man kan risikere ikke at blive taget seriøst, hvis man kaster sig ud i den slags,” siger Peter Leutscher. 

Udover manglende viden og forskning er der meget, der tyder på, at patienter kunne være tilbøjelige til at købe cannabis på det ulovlige marked, selvom det blev legaliseret til medicinsk forbrug. Det er nemlig dyrt. 

“Der skulle være flere produkter på hylderne inden for ordningen, så der bliver skabt mere konkurrence produkterne imellem. For det er også en af de faktorer, som gør, at patienterne vælger at gå udenom forsøgsordningen. Det er fordi, produkterne simpelthen er for dyre. Og der findes billigere alternativer på det ulovlige marked,” siger Maj Bekker-Jeppesen, sundhedskonsulent i Kræftens Bekæmpelse.  

Kræftens Bekæmpelse laver regelmæssige spørgeskemaer og undersøgelser om kræftpatienters forløb, og hvordan de oplever dette. 

Legaliseringen af medicinsk cannabis skal ske i samarbejde med læger, forskere og fagfolk for at have den ønskede virkning. 

Mai Mercado, retsordfører for Konservative, er enig i, at forsøgsordningen ikke fungerer i sin nuværende form. Konservative udtalte i 2018, at det ikke var politikernes beslutning, hvorvidt medicinsk cannabis skulle lovliggøres i forsøgsordningen, men det derimod var forskere og lægers beslutning, der skulle veje højest på Christiansborg.  

Fem år senere har Konservative ikke skiftet holdning.   

“Hos Konservative mener vi fortsat, at det er læger og ikke politikere, der skal udskrive medicin. Når læger i dag udtaler, at de ikke har nok viden til at udskrive medicinsk cannabis i forbindelse med forsøgsordningen, så understreger det blot vores pointe om, at medicinen skal være gennemtestet og godkendt, før den indgår som tilgængelig medicin,” siger Mai Mercado.  

Indtil videre må kræftpatienter nøjes med at få udskrevet cannabisprodukter hos lægen, qua den nuværende forsøgsordning eller gå på det illegale marked. Flere fagfolk, som arbejder med kræftpatienter til daglig, er godt klar over, at patienterne bruger ulovlige cannabisprodukter, men har ikke i sinde at stille sig dømmende over for dette. 

“Vi råder selvfølgelig ikke patienter til at benytte sig af ulovlige cannabis-produkter, men hvis de bruger dem som medicin, giver vi dem vejledning efter bedste evne. Det er en kompleks sag, men vi vil ikke tage noget fra syge og terminale patienter, som hjælper dem med deres symptomer og øger deres livskvalitet betydeligt,” siger Dorte Buchwald. 

Erik Hansen optræder anonymt i artiklen grundet inkriminerende udtalelser. Vi er bekendt med hans fulde identitet.